|
Tid og sted
Mariæ renselsesdag den 2. februar 1724 i Leipzig.
Tekstforfattere
Lukas-evangeliet kap. 2 vers 29, 30 og 31, salmevers af Martin Luther (1524), ukendt
Besætning
Alt, tenor, bas, kor (SATB), horn I, II, obo I, II, soloviolin, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
1. sats er en arie for altsolist og det fulde orkester. Det instrumentale forspils markerede glædemotiver i horn, oboer og strygere bindes organisk sammen af en violin som ud af orkestergruppen træder solistisk frem. Begyndelsessatsen har det hele: De to feststemt majestætiske horn, som svares af oboer og strygere, mens soloviolinen væver sine akkordbrydninger. Et overraskelsesmoment for lyttere, der ikke har hørt satsen før er, at det er en solosanger og ikke det fulde kor, der sættes ind efter orkesterforspillet: "Glædelige tid under den nye pagt, hvor vores tro omfavner Jesus”. Faktisk kan man få den tanke, at kantaten til Mariæ renselsesdag kan være blevet til under tidspres. Den lå lige midt i ugen mellem de to søndagskantater "Jesus schläft, was soll ich hoffen" (BWV 83) til fjerde søndag efter helligtrekonger den 30. januar og "Nimm, was dein ist, und gehe hin" (BWV 144) til femte søndag efter helligtrekonger søndag den 6. februar. Dét kunne i sig selv forklare travlhed i komponistens værksted og nodeskrivningsafdeling. Hertil kommer, at Bach på den tid var i gang med Johannes-passionen (BWV 245) til påsken 1724. Et værk, som, alene bedømt ud fra antallet af satser, måtte svare til arbejdet med mellem fem og ti kantater. I det lys accepterer man gerne, at orkestret her i 1. sats af "Efreute Zeit im neuen Bunde" synes at lægge op til et kor, mens der kun kommer en altsolist. Formmæssigt er arien i ABA-form, en da capo arie. I moderne ører klinger teksten til satsens B-stykke mindre jublende: "Hvor glædeligt vil til sidste time, hvilestedet, vores grav blive beredt!" Tanken har været mere trøsterig for 1700-talsmennesket. Hertil kommer at første del gentages og dermed også teksten "Glædelige tid under den nye pagt, hvor vores tro omfavner Jesus".
2. sats er betegnet både koral og recitativ for bas, continuo og strygerne enstemmigt. I Lukas-evangeliet omtales den retfærdige og fromme Simeon, som ved Jesus fremstilling i templet og Marias renselse efter barselsperiodens urenhed tog det lille Jesusbarn op og lovpriste Gud. Lovprisningen, der også kendes som Simeons lovsang, udtrykkes i musik og sang i dette recitativ, som begynder og slutter med henholdsvis versene 29 og 30-31 fra kap. 2 i Lukas-evangeliet. Ind i mellem disse direkte bibelcitater synger bassolisten en længere tekst om dødens fred efter livets kampe, fordi situationen for den aldrende Simeon var den, at Helligånden havde åbenbaret for ham, at han ikke kunne gå bort før han havde set Herrens salvede: "Herre, nu lader du din tjener går bort med fred efter dit ord", deklamerer bassen med tolv tonegentagelser, mens strygergruppe og continuogruppe indrammer hans lovsang med op- og nedadgående skalabevægelser. Satsen slutter med ordene "For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk". De indrammende skalaer fra strygere og continuo giver et blik ind i evigheden.
I 3. satsens arie for tenor, soloviolin, strygere og continuo får koncertmesteren igen travlt. Fra de sammenbindende akkordbrydninger i den festlige 1. sats er det nu som illustration af tekstens opfordring "Skynd dig, frydefulde hjerte". Hurtige, ilende figurer fra en soloviolin er ikke uden fortilfælde i Bachs kantater. Ti år tidligere havde han i en basarie givet den en vigtig rolle i kantaten "Himmelskönig, sei willkommen" (BWV 182) fra marts 1714. Ligeledes spillede soloviolinen sine hurtige trioler i 5. sats af kantaten "Herz und Mund und Tat und Leben" (BWV 147) til Mariæ besøgelsesdag den 2. juli 1723. I arien her til 2. februar 1724 synger tenorsolisten også talrige triolløb, mens teksten fortsætter "For at stå for nådens trone!" Der skal en fornem deklamation til af ordet "skynd dig" (på tysk ”eilet"). Også denne arie, der i lighed med med 1. sats er strakt ud til at vare en rum tid, er i da capo-form ABA. Den mere rolige B-del har teksten "Du skal tage imod din trøst og opnå barmhjertighed. Ja, i kummerlige tider, stærk i troen, stålsat bede".
4. sats er et kort recitiativ for alt og continuo. Bemærkelsesværdig er den første tekstdels slutning på ordet "mørket" (på tysk "Finsternis"), der klinger dunkelt og fordækt. Teksten handler om, at selv om troen oplever mørket, kan frelseren få tvivlens skygger til at adskilles så hans klare lys skinner selv på gravens rand. Således beroligede synger man
5. sats' afsluttende salme med fjerde vers fra Martin Luthers "Mit Fried und Freud ich fahr' dahin" fra 1524, der er bygget over netop Simeons lovsang. På dansk kendes salmen under titlen "Med fred og fryd jeg farer hen". Dens fjerde vers er i den danske version oversat til: "Midt i det blinde hedenskab/du lod oprinde/et saligt lys, en sol i grav/hvor mulm var inde/ Israel! din herlighed/han er vort lys, vor glæde". Bachs arrangement er i firestemmig stil, hvor horn I, obo I og violin I er med på melodistemmen i sopran, obo II og violin II følger alten, bratsch følger tenor og continuogruppen bas. Kun horn II tier.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 724-727, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician pp. 270, 272 |
