|
Tid og sted
Fjerde søndag efter Trinitatis den 6. juli 1732 i Leipzig Tekstforfatter
Fem salmevers fra ca. 1530 af Johann Agricola (1., 2., 3., 4., og 5. sats)
Besætning
Sopran, alt, tenor, kor (SATB), obo I (desuden obo da caccia), obo II, fagot, violin concertato, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
Versus I for kor og orkester afslører allerede i de første takter, at der her medvirker en soloviolin, der sammen med orkestret oboer, strygergruppe og continuogruppe leder satsen hen mod korets indsats. Korets understemmer alt, tenor og bas er tildelt meget udtryksfulde stemmer i denne koralfantasi. Til sopranen er der cantus firmus, men det er bemærkelsesværdigt hvor god plads de andre stemmer får til at udbrede deres bodfærdige stemmer inden sopranernes melodi. Teksten er det første vers fra en salme fra ca. 1530 af Johann Agricola: ”Jeg kalder på dig, Jesus Krist/jeg beder; hør min klage/vær du mig nådig denne tid/og lad mig ej fortabes/den rette tro er, Herre, min/den vil du mig udfolde/til liv for dig/og næstens fryd/altid dit ord at holde.” Versus II er en arie for alt og continuogruppe. Kantaten her viser udmærket, hvordan Bach brugte de enkelte stemmer til karakteristik af særlige niveauer i det enkelte menneskes række ud – eller i denne kantate – kalden på Jesus. Altstemmen er det tvivlende og dog troende menneske, som stiller sig frem i al sin udsathed, ofte med en henvisning til den spot og hån, vi alle oplever i vores liv. Satsen indledes af en stilfærdig continuocello over diskrete harmonier fra det valgte akkordinstrument. Teksten bærer håbet om udfrielsen fra verdnes forhånelser: ”Des mere be’r jeg, Jesus Krist/det kan du mig vel give/at jeg vel ej skal spottes mer’/og hold mit håb i live/og når jeg engang må herfra/at du mig hjælp vil yde/ /jeg bygger ej/på gerninger/det ville jeg fortryde.” Versus III er en arie for sopran, continuogruppe og obligat obo da caccia. Sopranstemmen er valgt som repræsentant for menneskets sjæl, og den rolle indtager netop den æterisk høje sopranstemme i adskillige kantater. I salmeversets tekst er det ordene i sjette strofe ”damit mein Seel zu nähren” (på dansk ”derved min sjæl at nære”), der har dannet grundlag for valget af solostemmen. Også den ret sjældne obo da caccia har en symbolsk betydning, som man kan læse om i Ludwig Prautzschs bog Die verborgene Symbolsprache Johann Sebastian Bachs: ”Efter min indgående forskning på området så jeg at oboerne symbolsk ikke kun dækkede over de menneskelige tanker og følelser, men i det hele taget peger mod Jesus, der af kærlighed blev menneske, lige som os, – d’amore – og på hans virke for at vinde menneskene for Guds rige – da caccia.” Dermed er der lagt op til en smuk solo for den dybe obo da caccia (i opførelser med moderne instrumenter spilles stemmen på et engelskhorn). Også sopranens pastorale arie i 6/8-takt er guddommeligt smuk med teksten: ”Og giv, at jeg af hjertets grund/kan fjenderne tilgive/tilgiv mig også denne stund/og lad på ny mig leve/dit ord er altid føden min/derved min sjæl at nære/bekyt mig nu/mod ulykker/som truer mig på livet.” Versus IV er er arie for tenor, continuogruppe og den ganske usædvanlige kombination af violin og fagot. Tenorens rolle i forhold til sopranens menneskesjæl og altens troende menneske er lidt mere løst defineret, men hvis tekstindholdet havde været helt jordnært med referencer til verdslig magt eller gravens dyb, ville Bach normalt have valgt den dybe basstemme. Tenoren repræsenterer snarere det niveau, hvor følelseslivet hører hjemme, hjerteregionen. Instrumenternes symbolske betydning er ikke klar, for hvor soloviolin ofte optræder i Bach-kantater, er der for få stemmer til fagotten til at udlede en betydning. Dynamisk er der sket en intensivering fra altens bodsgang, sopranens skønne arie og til den energiske tenorarie her med teksten: ”Hjælp mig at glæde eller frygt/mig ej fra verden vender/standhaftigt jeg til sidst det trygt/lægger i dine hænder/det som man har, har man omsonst/for vi kan intet arve/eller opnå/for det er kun din nådes værk/der frelser os fra døden.” Versus V er kantatens afsluttende koralvers med femte og sidste vers fra Johann Agricolas salme. På sopranstemmen spiller også obo I, II, soloviolin og violin I, alten støttes af violin II, tenor af bratsch, og korets basstemme forstærkes af continuobas, mens becifringsinstrumenterne udfylder harmonier. Teksten lyder: ”Jeg lever i konflikt og strid/hjælp, Herre Krist, de svage/jeg klæber til din nåde blot/ men du kan gi’ mig styrke/når fristelsen kommer, hjælp/så den mig ikke vælter/det magter du/så det mig ikke fare gi’r/jeg véd, du ej det lader.” Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 474-477, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician p. 280, John Eliot Gardiner: Tekst i bookletten til cd’en Soli Deo Gloria 141 p. 11, |
