|
|
Cantata BWV 28
Gottlob! nun geht das Jahr zu Ende
Dansk kommentar [Danish Commentary] |
|
Tid og sted
Søndag mellem jul og nytår den 30. december 1725 i Leipzig.
Tekst
Erdmann Neumeister (1671-1756) (1., 2. og 4. sats), salmvers fra 1530 af Johann Gramann, Jeremias’ Bog kap. 32 vers 41 (3. sats), salmevers fra ca. 1580 af Paul Eber
Besætning
Sopran, alt, tenor, bas, kor (SATB), zink, basun I, II, III, obo I, II, taille, fagot, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
1. sats er en arie for sopran, træblæsere, strygere og continuo. Den sættes an en fagot, der besvares af obotrio og strygere med et tema, som kan lyde lånt fra en britisk sømandsvise. Om indgangsarien har Albert Schweitzer skrevet: ”Den skønne tekst til kantaten til søndagen efter nytår (…) er af [Erdmann] Neumeister. Man mærker på musikken, at mesteren med forkærlighed arbejdede på den. Ordene til farvel til det gamle og den herlige fremrykken af det nye år akkompagnerer han med en ballet i mol.” Med sopranen som repræsentant for menneskets sjæl lyder Erdmann Neumeisters tekst: ”Gudskelov! nu går året mod enden/det nye rykker herligt frem/Betænk da, min sjæl, derved/hvor meget godt din Guds hænder/har gjort dig i det gamle!” Efter det, der kan virke som første vers, sætter strygerne ind med det lille gæve motiv, og besvares af oboer og fagot. Der er nu moduleret fra a-mol til e-mol, men med den tilsyneladende gentagelse af temaet fra satsens begyndelse, forventer man et ’vers’ mere. Ret hurtigt går det op for én, at sopransolisten nu begiver sig ud i flere melismer og koloraturer på særligt ordet ”frohes” (på dansk ”glædelig”) i teksten: ”Stem i med en glædelig takkesang for Ham/så vil Han også betænke dig fremadrettet/og skænke mere i det nye år.” At Bach - udover ovennævnte fornøjelse ved at arbejde med Neumeisters tekst - også så sin kantate ved afslutningen på året 1725 som et vigtigt anliggende i forholdet til Vorherre, kan ses på den kunstfærdige udsmykning af det allerførste bogstav i kantatens titel. Bachs nodeskriver Johann Andreas Kuhnau (1703-17??) har nemlig indarbejdet hele Bachs monogram J S B i G’et fra ordet ”Gottlob” (på dansk ”Gudskelov”), hvilket vises på næste side.
2. sats følger sopranens opfordring i 1. sats til at stemme i med en glædelig takkesang. I motetstil med orkestrets instrumenter på korstemmerne sætter først tenor, så bas og derpå alt ind med imitatoriske stemmer der forbereder og skaber kontrapunkt til en salmelodi fra Géneve 1551, der kort efter lyder som cantus firmus i sopranstemmen. Sopran følges af zink, obo I og violin I, alt af basun I, obo II og violin II, tenor af basun II, taille og bratsch og bas af basun III, fagot, cello og kontrabas. Teksten er første vers fra en salme fra 1530 af Johann Gramann: ”Højlov nu, min sjæl, Herren/lad alt i mig prise hans navn/hans velgerninger bliver flere/ glem ikke det, mit hejrte/han har din synd tilgivet/og heler din store skrøbelighed/reder dit stakkels liv/tager dig på sit skød/han overøser dig med rig trøst/foryn-ger dig lig ørnen/kongen skaffer ret og beskytter/de lidende i hans rige.” Tilføjelsen af zink og basuner er muligvis foretaget senere, hvilket ses hvis man betragter det originale omslag til stemmematerialet: |
|
|
|
Originalomslag til stemmematerialet med Bachs monogram (se 1. sats) og tilføjelse af zink- og basungruppe (se 2. sats ).
3. sats er et recitativ for bas og continuo. Solisten begynder ”Således taler Herren”, og har derefter i en fin arioso en vox Domini, Herrens stemme, med tekst fra Jeremias’ Bog kapitel 32 vers 41: ”Jeg glæder mig over dem og vil dem det godt; i fuld og oprigtig trofasthed planter jeg dem her i landet.” Tonearten i arisoen med den målbevidste continuobas er den samme, e-mol, som i den del af 1. sats, hvor sopranen sang ”stem i med en glædelig takkesang for ham/så vil han også betænke dig fremover /og skænke mere i det nye år.” Dermed skabes tonal sammenhæng mellem anden del af 1. sats og så denne arioso med dens skriftted om Guds gaver til sit udvalgte folk, som knytter an til teksten i 1. sats.
4. sats er et recitativ for tenor, strygere og continuo med en række beskrivelser af Gud; et kildespring af lutter godhed; et lys af nåde; en skat af velsignelse; en herre der er tro og hjertelig. Derudover tales om troen på Gud og annammelsen af hans ord som ting, der gør at den troende har alt. Satsens glorie af strygere giver ordene ekstra tyngde.
5. sats er en duetarie for alt, tenor og continuo. Den indledes af seks takters instrumentalt forspil for continuocelloen med akkordbrydninger nedad. Bortset fra at der altså ikke er en soloviolin med kan satsen i sin struktur, metrik og valg af solostemmer minde en del om 5. sats i kantaten ”Erfreut euch, Ihr Herzen” (BWV 66) til anden påskedag 1724, der byggede på den ikke længere bevarede kantate fra Köthen-tiden, ”Der Himmel dacht auf Anhalts Ruhm und Glück” (BWV 66a). Teksten i den fine duet mellem alt og tenor lyder: ”Gud har os i dette år troligt velsignet/og velfærd og velvære ligeligt til-delt/vi priser ham hjert’ligt og beder desuden/at han os et lykkeligt nyt år vil give/vi håber på hans ved-holdende godhed/og takker på forhånd med tak’nemlig sind.”
6. sats er det afsluttende salmevers med sjette og sidste vers af en nytårssalme fra 1580 af Paul Eber: ”Vi al din godhed prise/vor far i himmerig/du som for os beviser/i Kristus sønnen din/vi beder også om/giv os et fredfyldt nyt år/beskyt os nu mod sorger/og nær os godt og mildt.” Fordelingen her af orkestrets instrumenter på korets stemmer er ligesom i kantatens 2. sats.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die Kantaten pp. 173-176, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach - the learned musician p. 281, John Eliot Gardiner: Noter til cd’en Soli Deo Gloria 137, pp. 8-9, Albert Schweitzer: J. S. Bach, pp. 582-583 |
| |
|
Author: Lars Brix Nielsen (2018-2020)
Koncertføreren "Johann Sebastian Bachs kantater og passioner" | Introduktion (Dansk) + Introduction (English) |
|
|
