|
Tid og sted
Juledag den 25. december 1723 i Leipzig.
Tekstforfattere
Som messeled stammer "Sanctus" fra det første århundrede efter vor tidsregning. Den første del af hymnen er baseret på tekst fra Esajas' Bog kap. 6 vers 3. Anden del er baseret på Matthæus-evangeliet kap. 21 vers 9. I hymnen forenes menneskenes stemmer med helgenernes og englenes i en lovsang for Herren.
Besætning
Kor (SATB), zink, violin I, II, bratsch, continuo
Satsen intoneres af bas akkompagneret af violin I og continuo. Hertil føjer sig som fuga de øvrige korstemmer nedefra og opefter først tenor, derpå alt, og endelig sopran med lovprisningen "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre". Korstemmerne forstærkes af instrumenter med basso continuo på basstemmen, bratsch på tenoren og andenvioliner på alten. Førstevioliner spiller en selvstændig sitrende stemme, der for så vidt er ganske fremmedartet i en fugasats. Sopranerne forstærkes som regel af zink og satsen giver en ganske unik mulighed for ret tydeligt at høre instrumentets særegent renæssanceagtige klang. Det sker midtvejs i satsen, hvor et temposkifte sker fra begyndelsens 4/4-takt til 12/8. Her foredrages det næste tekstled "Himmel og jord er opfyldt af hans herlighed" af sopran akkompagneret af continuo og altså med en hørbart forstærkende lyd fra den sælsomme zink. Ikke mindst de melismer, sopran synger på ordet "herlighed" (på latin "gloria") sætter zinkspillerens teknik på prøve. Derpå sætter de øvrige stemmer i koret ind i rækkefølgen alt, tenor, bas, men der tilføjes faktisk en ekstra stemme til fugaen, idet førstevioliner er ført selvstændigt og glimrer i det høje lige efter korbassens indsats. I de sidste takter forener hele koret, både jordiske og himmelske stemmer, sig unisont i "Himmel og jord er opfyldt" (på latin "pleni sunt coeli et terra") og til sidst polyfont i "af hans herlighed" (på latin "gloria ejus"), hvorefter hele satsen afsluttes på en lys akkord.
Læs mere
John Eliot Gardiner: Music in the castle of heaven p. 306, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician pp. 265, 501 note 61 |
