|
Tid og sted
Tredje påskedag den 19. april 1729 i Leipzig.
Tekst
Christian Friedrich Henrici »Picander« (1700-1764) (1., 2., 3. og 4. sats), et salmevers fra 1561 af Nikolaus Herman (5. sats)
Besætning
Sopran, tenor, bas, kor (SATB), trompet, tværfløjte, obo d’amore I, II, violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
1. sats er en duetarie for sopran (sjæl), tenor (Jesus), soloviolin og continuo. I et opløftende seksten takters forspil udfører violinen hurtige fanfaremotiver tilføjet løb opad mod det høje i tonestrømme, som Albert Schweitzer rammende har kaldt ”genopstandelsesfigurer”. Sopran og tenor synger tekst, der er let ændret fra den ene til den anden for at vise, at sopranen er menneskets sjæl, mens tenoren ganske usædvanligt har fået rollen som Jesus. ”Jeg lever, min kære, for dig at fornøje”, synger Jesus, og sjælen synger: ”Du lever, min kære, for mig at fornøje” tilnærmelsesvis som i en kærlighedsduet.
Gennem et mellemspil hvor soloviolinens løb og akkordbrydninger for en tid vender næsen nedad, nås til et mellemstykke, hvor de to stemmer nu er forenet i konstateringen af hvad Jesu opstandelse har betydet: ”Det stævnende indlæg er nu sønderrevet/og freden vil gi’ vor samvittighed ro/og åbne for synderne himmelens port.” Igen følger en violinsolo, og konstateringen gentages: ”Det stævnende indlæg er nu sønderrevet/og freden vil gi’ vor samvittighed ro/og åbne for synderne himmelens port.” Endelig vendes tilbage til violinens indledende figurer med gentagelse af duetten ”Jeg/du lever, min kære, for mig/dig at fornøje”, hvorefter violin og continuo også runder den lyse, optimistiske sats af. Mange har gerne villet finde en urform af denne sats, og af kantatens 3. sats, i værker, komponisten havde brugt i sine år i Köthen fra 1717 til 1723. Man har dog ikke kunnet udpege oprindelsesværket. Selv om det er gætteri, kunne man forestille sig, at Bach ved sit ophold i Köthen i tiden 23.-24. marts 1729 er stødt på gammelt verdsligt materiale, der kunne omarbejdes til påskebrug. Bach var i Köthen for at opføre ”Klagt, Kinder, klagt es aller Welt” (BWV 244a), der findes omtalt ovenfor på side 486.
2. sats er et recitativet for tenor og continuo. Den alvorstunge atmosfære skyldes sikkert, at selveste profeten og urfaderen Moses påkaldes: ”Kræv nu, Moses, hvad du vil/at udøve den troende lov/her har jeg min kvittering/signeret med Jesu blod og vunder/nu gælder den/jeg er forløst, jeg er sat fri/og lever nu med Gud i fred og enighed/sagsøger bliver gjort til skamme/for Gud er genopstået.” Til slut tilføjes roligt i adagiotempo: ”Mit hjerte, mærk dig dette!”
3. sats er en arie for bas, trompet, tværfløjte, to oboer d’amore, violiner og continuo – en fejende sag i 3/8 sammensats af små festlige firetaktsperioder, der lige som kantatens 1. sats kan tyde på et verdsligt forlæg. Gennem otteogtyve takters instrumentalt forspil klinger den specielle kombination af trompet, tværfløjte, oboer d’amore, violiner og continuo i et lille orkester hvor klangen er blændende lysegullig fordi tværfløjten ofte ligger en oktav over trompeten, de bløde oboer er diskrete i mellemlejet og der ikke er bratscher med i orkestret. I øvrigt sættes næsten sammen trop af musikere i stævne som i den med rette populære Brandenburgkoncert nr. 2. Hertil føjes en buldrende bassanger, der ikke kunne være Jesus i kantatens 1. sats, idet denne pragtfulde sats ligger lige til højrebenet for en god bassanger, der begynder med at parafrasere tekst fra slutningen af tenorrecitativet i 2. sats: ”Husk nu, mit hjerte, for altid kun dét/når du glemmer andet snart/at din Frelser lever nu/husk nu, mit hjerte, for altid kun dét/husk nu, mit hjerte, for altid kun dét!” Et nyt fejende orkestermellemspil med stormende skalaer opad i strygere, oboer og fløjte danner overgangen til et mellemstykke med teksten: ”Lad nu dette for din tro/en fast grund og fæstning være/for på disse står han sikkert/husk nu, mit hjerte, kun dét.” Som afslutning spilles da capo, og man kan igen nyde Bachs fornemme orkestersats hvori der til stadighed skabes liv i de forskellige instrumentindsatser, som bærer fagmandens store indsigt i klang og balance.
4. sats er et recitativ for sopranens menneskesjæl og continuo: ”Min Jesus lever (…) og selv gravens mørke/vil opløfte mig til himlen (…) nu er jeg tilfreds/og hjerte, sind/vil her i dag til himlen gå/for selv at se på Frelseren.” Meget musikalsk påfaldende er ordene ”… vil her i dag til til himlen gå” (på tysk ”will heute noch zum Himmel hin”), der følger en skala op fra f#1 til f#2 som illustration af retningen.
5. sats er det afsluttende salmevers med fjortende vers fra Nikolaus Hermans påskehymne fra 1561 ”Erschienen ist der herrlich Tag”. Melodien er i dorisk stil, i tredelt takt, og har en dejligt dansagtig karakter. Oprindelsen er muligvis i gregoriansk sang og oldkirkelige påskespil, men komponisten er ukendt. I Bachs arrangement følges sopranstemmen af tværfløjte, obo d’amore I og violin I, alten af obo d’amore II og violin II, tenoren af bratsch, mens basstemmen følges af continuobas, og gruppens akkordinstrumenter fylder becifringer på efter de øvrige stemmers bevægelser. Teksten i den muntre, korte hymne lyder: ”Derfor skal alle være fro/og synge fint ’halleluja’/højlove dig, Herr Jesus Krist/til trøst du nu opstanden er/halleluja!”
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 326-329, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach - the learned musician p. 284, Albert Schweitzer: J. S. Bach, pp. 472-473 |
