|
Tid og sted
Muligvis sommeren 1707 i Mühlhausen
Tekstforfattere
Salme 130 i Salmernes bog i Martin Luthers oversættelse til tysk samt to vers fra Bartolomæus Ringwaldts salme "Herr Jesu Christ, du höchster Gut" (1588)
Besætning
Tenor, bas, kor (SATB), obo, fagot, violin, bratsch I, II, continuo
De enkelte satser
1. sats er en sinfonia i tredelt rytme. Hvor de to bratschstemmer, fagotten og continuogruppen akkompagnerer, er der mere solistisk materiale til obo og violin. Violinen spiller temaet, som udsmykkes af oboen, og deres fine vekselspil fortsætter til sopraner og alter sætter ind med teksten "Fra det dybe". Det kommenteres i obo og violin. Senere sætter også tenorer og basser ind og giver de øverste stemmer samme harmoniske fundament som obo og violin har i deres små kommenterende indskud. Pludselig, som når solen bryder gennem skyerne, synger koret "Herre, Herre, hør mit råb" i rask tempo, hvorpå teksten "Lad dine ører lytte til min tryglen" høres først i alt, derpå i sopran, tenor og sidst i basser. Her følges koret af instrumenterne, der dog mod slutningen skiller sig ud med udbrud, som koret besvarer.
2. sats er en basarie, men samtidig synger sopraner og alter Bartolomæus Ringwaldts salme "Herr Jesu Christ, du höchstet Gut". Fra orkestret er det obo og continuogruppe, der akkompagnerer. Her viser Bach for første gang en obo, hvis vigtige supplerende stemme ledsager og kommenterer melodien. Det kaldes også en obligat stemme og i Bachs senere kantater møder man ofte oboen og dens større søskende obo d'amore og obo ca caccia i lignende obligate roller.
3. sats er en bøn fremført af koret med teksten "Jeg håber på Herren. Min sjæl håber. Jeg sætter min lid til hans ord". Alt og tenor udfører løb opad og over korets klange får obo og violin i stadig vekslen en solistiske indslag fulde af fortrøstning, der efterhånden også inspirerer de to bratshstemmer til at gentage deres figurer.
4. sats er tenorens solo, hvor korets alter samtidig synger endnu et vers fra Ringwaldts salme. I modsætning til i bassoloen i 2. del er der ingen obligat obostemme, men blot continuogruppe som akkompagnement i den stadigt fremadskridende, vuggende del.
5. sats indledes af korets "Israel, Israel, Israel, lid på Herren". Dette gentages med indslag fra orkestret. Obo og violin er tildelt solistiske roller, som i visse passager byder op til dans. Dette veksler med roligere afsnit og kantaten afsluttes med ordene "Han udfrier Israel for al dets skyld" foredraget i langsomt tempo.
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die kantaten pp. 849-851, John Eliot Gardiner: Music in the castle of heaven p. 140, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician pp. 111-112 |
