|
|
Cantata BWV 129
Gelobet sei der Herr, mein Gott
Dansk kommentar [Danish Commentary] |
|
Tid og sted
Trinitatis den 16. juni 1726 i Leipzig.
Tekstforfattere
Salmen ”Gelobet sei der Herr” fra 1665 af Johann Olearius. Alle fem vers er brugt uden ændringer til kantatens 1., 2., 3., 4. og 5. sats
Besætning
Sopran, alt, bas, kor (SATB), trompet I, II, III, pauker, tværfløjte, obo I, II (desuden obo d’amore), violin I, II, bratsch, continuo
De enkelte satser
Versus 1 udgøres af en prægtig koralfantasi. Den indledes af et instrumentalt forspil hvor ikke blot en festgruppe med tre trompeter og pauker, men også tværfløjte, oboer, strygere og continuo kan høres. Sopranstemmen sætter ind som cantus firmus med teksten ”Højlovet er Herren”, der er fra det første vers i Johann Olearius’ salme fra 1665. Melodien er fra 1679. Den er komponeret af den tyske jurist, digter og skomponist Ahasverus Fritsch, som levede fra 1629-1701. Straks tilføjes de øvrige stemmers imitatoriske og frit polyfone understøttelse af melodien sat ind som kaskader af opadgående jublende sekvenser. Teksten slås fast i tindrende akkorder fra tre trompeter og gruppens basinstrument pauke. Næste tekststrofe ”min Gud, mit lys og mit liv” følges af et kort fanfaremotiv i trompet I inden strofen ”min skaber, som har mig”. Nu høres trompetgruppens pointering som tre ret dybe akkorder, mens tværfløjte, oboer og strygere synes fastlåst i en figur, der ikke kan nå længere op end tonen fis oktaven over trompeternes inden korets sætning fortsætter ”min krop og sjæl mig skænket”. Lige her midtvejs i salmeversets ottestrofede forløb gentager trompet I en figur fra satsens instrumentale begyndelse; en lang holdt tone der sluttes af med en kort trille. I de følgende stofer er det korets alter, der forbereder melodien i sopran, både ved ”Min Fader værger mig”, som efterfølges af ”helt fra min moders liv”. I de fire instrumentale takter inden næste strofe høres ivrige sekvenser fra tværfløjte, oboer og strygere.
Igen tager alten glæderne på forskud inden sopranens cantus firmus ”som hvert et øjeblik”, hvorefter trompetgruppen nu har en enkelt takt til at gnistre inden sidste strofe ”gør meget godt for mig”. Satsen afrundes med en forkortet og lidt ændret version af den instrumentale indledning vi fik i begyndelsen.
Versus 2 er for bas og continuo. ”Højlovet er Herren/min Gud, mit liv, min frelse/den faders elskte søn/som for mig har sig givet/han som har mig forløst/gennem sit dyre blod/i troen giver mig/sig selv; det højeste.” I den tredelte takt høres ret intenst galopperende motiver i continuobassen, som Albert Schweitzer beskriver med ordene ”de ekstravaganteste blandt de mest ekstravagante glædesmotiver”. I sangstemmen bliver ordet ”højlovet” (på tysk ”gelobet”) trukket ud i kunstfærdige melismer ligesom senere ”givet” (på tysk ”gegeben”).
Versus 3 synges af sopran akkompagneret af continuo, tværfløjte og violin. Instrumentvalget kan lede tanken hen på den langsomme sats i Bachs Brandenburgkoncert nr. 5, der også danner kontrast til de hurtige satsers udadvendthed med en moltoneart. Her i kantaten er denne sats i e-mol den eneste sats i mol, idet versus 1 og versus 5 står i D-dur, versus 2 i A-dur og versus 4 i G-dur. Glæden bobler dog i en sekstendedelsfigur, der først høres i continuogruppen, og hurtigt forplanter sig til både tværfløjte og violin. Teksten er ”Højlovet er Herren/min Gud, min trøst i livet/den dyrebare ånd/som sønnen mig har givet/mit hjerte kvikkes op/og gi’r fornyet kraft/og skaffer i al nød/råd, trøst og hjælp til mig. Også på forsiden til dette partitur har Bachs unge nodeskriver Johann Andreas Kuhnau der var født i 1703 indarbejdet hele Bachs monogram J S B i G’et fra ordene ”Gelobet” og ”Gott”. Det føjer sig dermed ind i rækken af partiturer, hvor bogstavet G i titlen fik en symbolsk udsmykning. Det er for eksempel ”Mache dich, mein Geist, bereit” (BWV 115) og ”Gottlob! nun geht das Jahr zu Ende” (BWV 28). Men også treenigheden findes i det, der egentlig er et H. Her kan nemlig udskildes bogstaverne S, D og så et lille c oven over D’et og til højre for S’et. C’et henviser til Christus, S til Sancto Spirito og D til Dominus - de latinske betegnelser for henholdsvis Kristus, Helligånden og Gud Herren. Se nedenfor: |
|
|
|
Versus 4 er for alt, continuo og obligat obo d’amore. Stemmen kan spilles af den en af de to oboister, der spiller almindelig obo i versus 1 og versus 5. Temaet introduceres af obo d’amoren sammen med continuo, og man kan få den tanke, at den dansende melodi i G-dur inspirerer sangsolisten i en grad, så han eller hun bare vælger at køre videre med oboens søde melodi, syngende den frydefulde tekst: ”Højlovet er Herren/min Gud, som evigt lever/ham priser alt det som/i alle luftlag svæver/højlovet er Herren/hvis navn er helligdom/Gud Faderen, Guds Søn/og Gud den Helligånd.” Hermed prises den treenighed, der har givet navn til denne helligdag i året; Trinitatis – i øvrigt en festdag i kirkeåret, som på Bachs tid i højere grad end nu krævede særlig markering. Derfor vender festbesætningen tilbage i:
Versus 5 hvor trompeter, pauker, oboer, strygere og continuo straks vender tilbage til en opløftet og jublende glæde fra versus 1. Satsen virker som en videreførelse af indledningssatsen; forskellen ligger i, at korstemmerne alt, tenor og bas følger sopranen i homofone akkorder, og i at salmemelodien nu fremføres mere straight end i versus 1 hvor der - udover korets imitationer - også var de instrumentale takter mellem stroferne. Tværfløjten spiller som det eneste orkesterinstrument med på melodien, dog en oktav over. Teksten i det femte og sidste vers af Johanns Olearius’ salme med melodi af Ahasverus Fritsch er: ”Med glæde vi for ham/vort sanktus lader klinge/og med et engelkor/vil hellig, hellig synge/ af hjertet lov og pris/fra al den kristenhed/højlovet være Gud/nu og i evighed!” Man kan ikke forestille sig bedre pris til treenigheden end denne kantates to feststemte ydersatser og dens stilfærdige vers for det jordnæres repræsentant, bassen, sopranens menneskesjæl og det troende menneske i altstemmen!
Læs mere
Alfred Dürr: Johann Sebastian Bach. Die Kantaten pp. 428-430, Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach – the learned musician p. 282, John Eliot Gardiners tekst i hæftet til cd’en Soli Deo Gloria 138, Albert Schweitzer: J. S. Bach p. 502 |
| |
|
Author: Lars Brix Nielsen (2018-2020)
Koncertføreren "Johann Sebastian Bachs kantater og passioner" | Introduktion (Dansk) + Introduction (English) |
|
|
